Dansk spiludvikler er klar med internationalt action-spil til piger

08.07.2014

Den danske spiludvikler KreaKids lancerer 7. juli spil-appen 'Mia og mig' baseret på den internationale succes tv-serie 'Mia and Me'.

Action-eventyr til piger

Som tv-serien er spil-appen 'Mia og mig' et action-eventyr primært målrettet piger i alderen 6-10 år, der skal på en farlig mission for at redde landet Centopia fra den onde dronning Panthea.

Se traileren til appen!

Tro mod international succes-serie

Gerhard Hahn, som er manden bag den succesfulde tv-serie, har fulgt tilblivelsen af appen nøje:

"Mia and Me-universet har et dedikeret publikum over hele verden, og det er af stor betydning for os, at 'Mia og mig'-appen forblev tro mod den oprindelige idé og vision for tv-serien", siger Gerhard Hahn fra Luck Punch, der står bag 'Mia and Me'.

Hver bane i "Mia og mig"-appen er baseret på en episode af tv-serien. Dette giver seriens fans en følelse af at genopleve og spille en aktiv rolle i eventyret fra serien.

Glad for dansk udvikling

"Vi er glade for, at KreaKids og Egmont Publishing har skabt et sjov og udfordrende spil, der gør det muligt for 'Mia and Me'-fans rent faktisk at være Mia for en dag og bidrage til at redde Centopia", siger Gerhard Hahn.

'Mia og mig - The Legend of Centopia' er tilgængelig i App Store den 7. juli 2014.

For yderligere information

Kontakt venligst Bjørn Belardo, bjorn.belardo@egmont.com, 26 84 54 22. For billeder eller app-koder, kontakt venligst 
Henrik Groth 40 52 23 08.