Peoplesurvey billede

People Survey

Egmont People Survey giver medarbejderne en god mulighed for at udtrykke deres mening om ledelse, samarbejde, ansættelsesforhold og trivsel på jobbet i et anonymt forum.

Hos Egmont er det vigtigt, at vores medarbejdere trives og er engagerede i deres arbejde. Derfor udsender vi med jævne mellemrum vores engagement-survey,  PeopleSurvey, til alle medarbejdere i Egmonts helejede selskaber, både i og uden for Danmark.

Gennem PeopleSurvey kan vi afdække, hvordan vores medarbejdere har det samt hvad de synes om forskellige aspekter af deres arbejde. Bl.a. bliver der i PeopleSurvey spurgt ind til, hvordan medarbejderne har det ift. deres leder, kollegaer, fysiske omgivelser, personlige frihed, udviklingsmuligheder, arbejdsbyrde mv. Det giver Egmonts øverste ledelse og medarbejdernes nærmeste leder mulighed for at tage fat i netop de områder,  hvor der er udfordringer, og skabe de bedst mulige forhold for medarbejderne i Egmont.

Har du spørgsmål til People Survey, er du velkommen til at kontakte Kathrine Agger Corporate HR.