Strødamsvej

Strødamvej 46

Her er samlet forskellige praktiske ting, der skal gøre det nemmere at få hverdagen i vores kontormiljø på Strødamvej til at fungere.

Adgangsbrik og alarm 
Medarbejderen skal som udgangspunkt altid have sin adgangsbrik på sig. Brug brik i dagtimerne (kl. 8-17) for at komme rundt i huset. Brug brik og kode uden for ovennævnte periode.

Bortkommen brik bedes meldt til sekretariat/Facility Manager med det samme. 

Sæt aldrig noget i klemme i dørene, ellers går alarmerne.

I tilfælde af, at tyverialarmen går i gang, bedes Facility Manager (tlf. 2077 9681) eller Facility Assistant (tlf. 2670 6914) kontaktet.

Cykel
Benyt cykelstativerne i p-området. Ingen cykelparkering foran hovedindgangen.

Frokost
Frokostpausen er fastsat til 30 minutter. Frokostpauserne skal efter behov tilrettelægges således, at der til enhver tid er medarbejdere tilbage i den pågældende afdeling til betjening af kunderne. Frokost finder sted i kantineområdet ml. 11-13.

Du tilmelder dig Egmonts frokostordning, som trækkes over lønnen, ved at henvende dig til HR. Udmeldelse af frokostordning sker med tre måneders varsel.

Selvom man ikke er medlem af frokostordningen, må man dog stadig spise sin medbragte mad i kantinen. Og har man lyst til at spise med en gang imellem, kan spisebilletter købes i receptionen og afleveres i kantinen.

Førstehjælp
Hjertestarter findes i receptionen. Førstehjælpskasser findes i reception og printerrum.

Kantine
Kantinen findes på 2. sal.

Hvis du inviterer en privat gæst i kantinen, skal du aflevere en spisebillet i kantinen. Børn, der er fyldt 5 år, skal også aflevere en billet. Billetter skal købes i receptionen.

Inviterer du en forretningsforbindelse med i kantinen, afleveres en spisebillet i kantinen. Billetterne udleveres i receptionen. (Man skal huske at skrive sit eget navn og afdeling på billetterne).

Gæstebilletter kan også bestilles via Pronestor (program for bestilling af forplejning fra kantinen ifm. mødeaktivitet).

Konkurrencer
Du og din familie kan ikke deltage i præmiekonkurrencer, som udskrives af virksomheden eller andre virksomheder i Egmont.

Levende lys
Stearinlys (herunder adventskranse) er ikke tilladt.

Pakker – private
Det er ikke tilladt at bestille private pakker til levering i firmaet.

Rygning
Rygning er ikke tilladt på arbejdspladsen, og udenfor kun på det dertil afgrænsede område bag postrummet.

Overtrædelse af rygeforbuddet kan få betydning for ansættelsesforholdet.

Hunde
Det er ikke tilladt at medbringe sin hund (eller andre kæledyr) på arbejdspladsen. Heller ikke i weekender og ferieperioder.