Egmont values

Vores mission og værdier

Egmonts mission er ret enkel. Vi skaber og formidler fortællinger. Så uanset hvilken division, man befinder sig i, er fortællingen udgangspunktet i alt, hvad vi foretager os. Sagt med andre ord: ”We Bring Stories To Life”.

I Egmont er vi fælles om nogle værdier, som binder os sammen på tværs af landegrænser, divisioner og sprog. Værdierne udtrykker, hvem vi er, hvad vi står for, og måden vi gør tingene på. Samtidig danner vores værdier rammen om de forventninger, vi stiller til hinanden som kolleger. Vi har valgt at samle dem under tre overskrifter: 

Rummelig
Vores virksomhed kan formidle alverdens fortællinger i alle tænkelige medier. Denne rummelighed favner også en åbenhed over for alt nyt og giver plads til mange forskellige kulturer og personligheder.

Ambitiøs
Vi er en kommerciel virksomhed. Vi er her for at skabe resultater. Både på bundlinien og i medieverdenen. Vi er ambitiøse i mål og udførelse. Vores lyst til at vinde er større end vores frygt for at tabe. 
 
Passioneret
Vi tager hjertet med på jobbet. Vi brænder for fortællinger. For at skabe og formidle dem bedst muligt til flest mulige. Denne passion er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.