Nichemagasinernes læsertal vokser

23.09.2014

Netop offentliggjorte læsertal fra Egmont Publishing i Norge viser, at nichemagasinerne vokser, og særligt kvinderne er ivrige blad- og magasinlæsere 

35 procent af den norske befolkningen læser stadig mindst ét magasin dagligt. Det viser netop offentliggjorte læsertal fra Egmont Publishing Norge. 

”Vi er i et hårdt marked, men sammenlignet med resten af ​​mediebranchen klarer Egmont Publishing Norges portefølje sig godt. De læsere vi mister på papir forsvinder ikke, men følger os fortsat på klikk.no, foreldre.no og alle vores andre digitale satsninger,” siger Olav T. Sandnes, administrerende direktør i Egmont Publishing Norge. 

Voksne kvinder læser mest

Fragmenteringen fortsætter og dette påvirker blade- og magasiner i segmentet kvinder. Dog ikke mere end at HJEMMET, NORSK UKEBLAD og FAMILIEN fortsat har over tre millioner GEP engagementer tilsammen (Gross Exposure Probability). 

I gennemsnit læses hver udgave af et blad hele 3,5 gange, men i gruppen voksne kvinder læses hver udgave hele fire gange. 

Nicher i vækst

Livsstil, mad og helse er det segment, som vokser allermest. Både træningsbladet DET NYE SHAPE UP og gourmetbladet MAISON MAT OG VIN har begge solid vækst. 

Magasiner der omhandler specialinteresser vokser ligeledes markant, heriblandt segmentet Jagt/friluft, der stiger med fire procent. Særlig godt går det for ALT OM FISKE, som stiger med hele 24.000 eksponeringer (GEP). 

Egmont Publishing er markedsleder inden for segmentet interiør og livsstil i Norge, og læsertallene viser samlet set stabilitet. LEV LANDLIG var den store vinder sidste år og fortsætter sin vækst sammen med MAISON INTERIØR, som forlaget købte af Schibsted. 

Stigning blandt flere kvindemagasiner

Egmont Publishing Norge kan også glæde sig over øgede læsertal blandt de magasiner, som henvender sig til unge kvinder. DET NYE er den store vinder og ELLE stiger også markant. 

”En tilgængelig og jordnær profil er DET NYE-porteføljens vigtigste strategi og signatur, og det har lønnet sig både når det gælder loyalitet og læsertal,” siger redaktør Karine Thyness og fortsætter:

"På redaktionen er vi entusiastiske omkring målgruppen, og vi ved, at læserne forventer grundig journalistik. Vi skaber ingen virkelighedsfjern illusion. Vi mærker samtlige billeder, der er blevet retoucheret og anvender et direkte sprog. Dermed leverer vi et skarpere og mere relevant modemagasin.” 

Mænd læser også blade

Det er ingen tvivl om at mænd fortsat læser magasiner, da nichemagasinerne BIL TOP GEAR og BÅT ligeledes vokser. Derudover holder Norges største ugeblad for mænd, VI MENN’s læsertal sig stabilt.